Forsiden Det sker.. Tidligere aktiviteter Havkatten på besøg i Hobro
Avisen.dk
Avisen.dk
Nyheder fra Avisen.dk
Tidligere artikler
Banner

Fredag den 6. august 2010, kom Havkatten med følgeskib på besøg i Hobro, som en del af flådens 500 års jubilæum.

I den forbindelse, besøger flådens skibe deres venskabsbyer.

 

 

Foto's af ankomsten fredag

Danmarks flåde har i år 500 års jubilæum og i den anledning besøger alle adoptionsskibe deres byer i weekenden 6. til 9. august 2010.
HAVKATTEN anløber Hadsund Havn fredag den 6. august kl. 7.30, hvor en velkomstkomité med borgmester H.C. Maarup i spidsen går ombord på skibet og sejler
med til Hobro Havn. Fartøjet modtages i Hobro af Søværnets Tamburkorps.
Fredag, lørdag og søndag vil der være åbent skib for publikum og specielt lørdag er der fra kl. 10-16 aktiviteter i havnen med blandt andet redningsøvelser og bådsejlads. Samtidig er der aktiviteter på kajen med beredskabet og hjemmeværnet, hvor man kan prøve røgdykkerbane, vandkanon, lift og se forskelligt redningsudstyr.
Hobro Kommune adopterede i 1991 Patruljefartøjet HAVKATTEN. I de følgende år har fartøjet besøgt Hobro en del gange indtil 1997, hvor skibet i en periode blev lagt op. Efter
oplægningen blev fartøjet ombygget til et minerydningsfartøj, som har besøgt Hobro i 2002 og senest i efteråret 2005 i forbindelse med Marineforeningens 80 års jubilæum.

Fakta om HAVKATTEN:
HDMS HAVKATTEN er en af den Kongelige Danske Flådes Standard Flex 300 (SF300) fartøjer – Flyvefisken-klassen. HDMS HAVKATTEN indgik i flådens tal d. 1. november
1990. Den blev navngivet af Hr. Mærsk Mc-Kinney Møller og adopteret af daværende Hobro kommune.
Konceptet for Flyvefisken-klassen er at have et standard skrog, som kan bruges i lang række forskellige roller såsom overvågning, minelægning, minerydning, kamp, anti-ubåd og Miljø.
Fartøjet er på 450 ton, er 54 meter langt og ni meter bredt.
Besætningen består af seks officerer, syv sergenter og 16 menige.

 

Fakta om Dronen:
Fartøjerne er beregnet til at operere ubemandet i det område, der skal mineryddes. Dronerne slæber en "sonar", der filmer havbunden.
Er der objekter, der kræver identifikation, sker dette ved hjælp af en undervandsdrone med kamera.
Er der tale om en mine eller lignende lægges en 30 kg sprængladning ved siden af objektet, der bringes til sprængning når undervandsdronen er tilbage på moderskibet.

 

Senest opdateret (Lørdag, 12. februar 2011 14:28)

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Banner
Visit Mariagerfjord
Banner
Banner
nov2010 007.jpg